Hos HRM Nordic ved vi nu – igennem studier, at uanset om du er folkeskoleelev, lærer på en videregående uddannelse, ansat i en virksomhed eller hjemsendt – så påvirker det os meget.
Det er et fælles ansvar både som organisation eller skole at gøre vores bedste for, at alle har det godt til trods for Covid 19.
HRM-Nordic/HR Solutions tilbyder alle skoler og organisationer – der har personer hjemsendt at anvende HRM-Nordic Puls til at få feedback på deres mentale sundhed og trivsel uden betaling resten af 2021.
Mere information om HRM-Nordic finder du her.
Statens Serums Institut har udgivet råd omkring, hvordan vi alle holder os sunde i denne svære tid.
Rådene er bla. (kilde Statens Serums Institut)
- Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme.
- Spis sundt og varieret.
- Hold dig fysisk aktiv.
- Hold dig mentalt aktiv.
- Skab struktur i hverdagen.
- Husk på, at du gør en forskel.
- Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand.
- Accepter at krisen kan være en belastning for dine nære relationer.
- Slap af og tag en pause fra bekymringerne indimellem.
- Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med COVID-19.
Ovenstående er uddybet mere på deres hjemmeside.
HRM Nordic tilbyder i samarbejde med HR Solutions en gratis løsning resten af 2021. Værktøjet er online undersøgelser som sikrer at fingeren holdes på pulsen, så trivsel og metal sundhed bevares.
Sådan fungerer det:
- Sammen opsætter vi 6 – 8 spørgsmål til afklaring af ovenstående i en lille feedback version.
- Du vælger selv om invitation til feedback skal gøres på mail eller via sms.
- Personerne/grupperne/klasserne svarer med det ønskede interval og du får tilsendt en samlet oversigt over hvert spørgsmål.
- I er indforstået med at der udarbejdes en case sammen med HR Solutions om brugen samt forløbet af HRM Nordic Puls som efterfølgende vil blive brugt til markedsføring i HR Solutions regi.
For en skole/organisation med 500 personer, tager det ca. 60 min at opsætte alt, så er I kørende. I kan altid stoppe den løbende feedback når I ønsker dette – og I vil have tilgang til data.
Kontakt os allerede i dag og lad os sammen sikre, at vi kan opretholde vores mental sundhed og trivsel.
Har I spørgsmål eller brug for yderligere information herom, er i naturligvis velkommen til at kontakte os på mail info@hrm-nordic.com eller info@hrsolutions.dk samt telefon 70 26 32 25.
Hjemmearbejde stiller helt nye krav til ledelsen – både i forhold til koordinering af arbejdsopgaver, sparring, samarbejde og kommunikation. Distanceledelse bliver mere og mere anvendt i virksomhederne. Det kan både skyldes store geografiske afstande i globale virksomheder, men også som følge af corona-krisen, hvor mange har etableret hjemmekontorer.
Uanset årsagen til distanceledelse kan det være svært at holde medarbejderne motiveret og sikre, at medarbejdertrivslen er i top. Motivation blandt medarbejderne er vigtig for virksomhedens succes, så hvordan kan man motivere medarbejderne på afstand?
Til dette kan HRM Nordics HR-system være nyttig.
Giv medarbejderne de nødvendige kompetencer og udstyr
For at en medarbejder kan føle sig rustet til at løse en opgave, er det altafgørende, at medarbejderen har de nødvendige kompetencer. Når det gælder hjemmearbejde, er det ikke nødvendigvis en selvfølge, at medarbejderen også kan løse sine arbejdsopgaver fra hjemmet.
Først og fremmest skal medarbejderen have det nødvendige udstyr. Det kan være en computer, en ekstra skærm, programmer og lignende. Derudover skal medarbejderen også være rustet til at anvende sit udstyr. Ved medarbejderen ikke, hvordan han eller hun skal logge på virksomhedens VPN eller hvordan samarbejde via Microsoft Teams fungerer, kan dette sætte en stopper for medarbejderens produktivitet samt motivation.
Sørg derfor for, at alle medarbejderne ved, hvordan de skal håndtere hjemmearbejdet, og sørg for at introducere dem for nye programmer, som skal anvendes i forbindelse med hjemmearbejdet.
Derudover skal der være nogle klare rammer for kommunikationskanaler. I dag findes der et utal af muligheder for kommunikation; virksomhedens intranet, mails, Teams, Zoom, Skype, Facetime, Slack, Facebook og mange andre. Måske har virksomheden en standard for, hvilke programmer, der skal anvendes. Hvis ikke er det en god idé at få lavet nogle faste rammer med medarbejderne.
Sørg for at alle medarbejdere bliver hørt

Distanceledelse og distancearbejde kan være svært. Med værktøjer fra HR Solutions, kan det hjælpe dig et skridt på vejen. Nogle medarbejdere oplever jævnligt, at de mangler den daglige dialog og sparring med kollegerne. Det kan også virke overvældende og uoverskueligt for nogen med virtuelle møder med mange deltagere. Dette kan betyde, at en medarbejder ikke får sagt det, som han eller hun gerne ville.
Som leder er det derfor en god idé at sørge for, at alle, der ønsker taletid til et virtuelt møde, får taletid. Det er ikke nok at antage, at alle bringer sig selv i spil. Derfor kan det være en god idé at spørge direkte, om der er flere, der har input eller andre ting, der er behov for at tale om.
Som leder kan det også være en god idé at afholde en-til-en-samtaler med medarbejderne. Det giver medarbejderen bedre mulighed for at tale frit og eventuelt også stille spørgsmål til arbejdsopgaver eller andet. Det giver også dig som leder mulighed for at sikre, at medarbejderne har fokus på målet, og at de ved, hvad de skal gøre. Medarbejdere, der ved hvilken retning de skal i en given opgave, er mere motiveret, end hvis der opstår tvivl om retningen.
Husk kaffepausen
Når medarbejderne arbejder hjemmefra i en længere periode, vil mange opleve, at de mangler den sociale omgang med kollegerne. De kan få en følelse af at være isoleret og alene. Husk derfor også at give plads til den uformelle snak, der også ville være på kontoret eller i frokoststuen. Inviter eventuelt medarbejderne til et virtuelt kaffemøde i løbet af arbejdsdagen, og giv dem mulighed for at tale om noget andet end deres arbejdsopgaver. Når medarbejderne får et pusterum, hvor de har mulighed for at høre, hvordan det går med hinanden, vil medarbejderne typisk ikke opleve samme træthed, som mange ellers vil opleve i deres egen boble på hjemmekontoret. Her kan du med et HR-system indeholdende trivselsmålinger hele tiden holde fingeren på pulsen af dine medarbejdere.
Vis tillid til medarbejderne
En af de ting, der kan være altafgørende for medarbejdernes motivation, er, at de føler, at lederen har tillid dem. Tillid til, at arbejdsopgaverne bliver løst, tillid til, at medarbejderne udfører deres arbejde – også selvom de måske ikke er online i den normale arbejdstid.
Hjemmearbejde giver medarbejderne en anden fleksibilitet, end de måske oplever, når de er på kontoret. I hjemmet er det lettere at gå til og fra opgaver. I forbindelse med corona-nedlukningen skulle mange forældre – ud over at passe deres eget arbejde fra hjemmet – også stå for undervisning af deres børn. Her har mange forældre haft behov for mere fleksibilitet end normalt, og i denne situation er det også vigtigt, at lederen viser forståelse for situationen, og tillid til, at medarbejderne alligevel får løst deres arbejdsopgaver.
Husk medarbejdernes egen udvikling
Når medarbejderne sidder hver især i deres eget hjemmekontor, kan de hurtigt komme til at føle sig overset. Dette har en negativ effekt på motivationen, og derfor er det også vigtigt, at man som leder sørger for, at alle medarbejderne bliver hørt, som tidligere beskrevet.
Nogle medarbejdere kan måske have en oplevelse af, at de normalt er med i beslutningsprocesserne, men ikke er det fra hjemmearbejdspladsen. Dette gælder både i forhold til arbejdsopgaver, men også i forhold til medarbejderens egen udvikling.
Selvom medarbejderne arbejder selvstændigt fra hjemmekontoret, er det ikke ensbetydende med, at medarbejdernes egen udvikling skal sættes på pause, tværtimod. De fleste mennesker bliver motiveret af, at de har følelsen af, at de udvikler sig. Derfor med medarbejdernes egen udvikling også vigtig i perioder med meget hjemmearbejde.
Til medarbejdernes årlige MUS er der indgået nogle aftaler mellem leder og medarbejder – og disse aftaler skal selvfølgelig også overholdes. Derudover kan det være, at der er opstået nye muligheder for virksomheden, hvor medarbejderne med fordel kan gennemføre et kursus eller en uddannelse.
Hav derfor også fokus på medarbejdernes udvikling, selvom du som leder ikke ser dem på daglig basis, eller at de ikke selv foreslår nye udviklingsmuligheder.
Bevar overblikket
Distanceledelse stiller store krav til dig som leder. Du skal have et stort overblik over medarbejderne og deres arbejdsopgaver, du skal sørge for at være til stede for medarbejderne og sørge for, at de bliver hørt. Samtidig skal du også sørge for, at de er motiveret, og at de udvikler sig i deres arbejde (og som person).
Det kræver en stor indsats for at bevare overblikket – særligt hvis man har ansvaret for mange medarbejdere. Som leder anvender du selv en række forskellige systemer og programmer til at hjælpe dit arbejde. Her kan et HR-system være med til at give dig overblikket over alle medarbejderne, hvad der er aftalt med dem, og hvad deres arbejdsopgaver og ansvarsområder er.
Vil du vide mere om, hvordan du kan få gavn af HR-systemet HRM-Nordic? Så kontakt os på telefon 70 26 32 25 eller kontakt os via mail info@hrm-nordic.com. Du kan også udfylde formularen herunder, så kontakter vi dig.
Den 1. november 2020 skifter vores HR-system, MyHRsol, navn til HRM-Nordic. Det sker som følge af den udvikling vi er inde i, hvor vi bl.a. udvider til flere internationale markeder. (mere…)
